GEA Air Treatment har skiftet navn til DencoHappel

CS Klimatekniks hovedleverandør GEA Air Treatment skiftede 3. august 2015 navn til DencoHappel. Navneændringen kommer i forbindelse med Triton Partners opkøb af GEA Heat Exchanger, som også omfatter GEA Air Treatment. DencoHappel står således som en gruppe, der er kombineret af flere succesfulde brands, heriblandt Denco, Happel og Delbag.

Denco

Denco har siden 1944 været ekspert i at tilbyde specialløsninger til styring af luftkvalitet, luftfugtighed og temperaturer i følsomme områder. Denco er især kendt for at levere præcise klimaforhold i IT-centre, samt skabe de bedste betingelser i følsomme områder som f.eks. hospitaler og renrum.

Happel

Navnet Happel går tilbage til grundlæggeren af GEA, Otto Happel. Happel står for centrale og decentrale klimaanlæg. Anlæggene kan både varme og køle, samt filtrere og kontrollere luftfugtigheden på en økonomisk og miljøvenlig måde.

Delbag

Delbag er blandt verdens mest prominente brands inden for luftfiltrering. Sin enestående ekspertise er baseret på viden fra egen forskning og udvikling. Talrige patenter og resultater fra laboratorieforsøg dokumenterer højt teknologisk niveau.

Produkterne

De kendte produktnavne som MultiMAXX, Multi Flair, Cassette-Geko, Flex-Geko, Viento m.m skifter ikke navn, og produceres stadig på de samme fabrikker som tidligere.

 

Denco Happel forhandler